Den britiske leverandør af avancerede AoIP-systemer (Alarms over IP), Chiron Security Communications, er blevet overtaget af svenske Addsecure, skriver Securityworldmarket.com.
Chiron Security Communications har tilknytning til mere end 200 alarmcentraler i 45 lande. Virksomheden har designet og udviklet kommunikationssystemer til sikkerhedsbranchen i mere end 27 år, har cirka 25 ansatte og omsætter for syv millioner euro, og sammen med den nye ejer vil de have to tredjedele af markedsandelen i Skandinavien.
Begge selskaber ser betydelige synergieffekter, både hvad angår marked og teknik, men ikke mindst vil både Chiron og Addsecures kunder kunne bruge Chirons nye interaktive tjenester, som lanceres i løbet af kort tid.
Kilde: Securityworldmarket.com