Wexøe Gruppen fusionerer deres to datterselskaber Fibernet A/S og Hitavent A/S. Det nye selskab hedder fremadrettet Wexøe Solutions A/S. Fusionen er et resultat af flere overvejelser, men primært et ønske om at samle alle kompetencer omkring datacenterløsninger under ét selskab.
Hos Wexøe Solutions A/S vil datacenterløsninger kun være et enkelt element i den samlede løsningsportefølje, som fortsat indeholder fiber-, kablings- og Wi-Fi-løsninger til såvel kontor som industri.
Wexøe har ikke været ude på markedet for at finde en daglig leder, men har i stedet kigget på de kompetencer, man havde allerede havde i huset. Og her var en oplagt kandidat Jes Ryberg.
Jes kommer fra en stilling som salgschef for installationsmarkedet i Wexøe A/S.
I forbindelse med fusionen udtræder Henrik Mütze af ledelsen og ejerkredsen i Fibernet A/S, men vil fortsat i nogen udstrækning være tilknyttet det nye selskab som senior rådgiver. Baggrunden for den beslutning er en to år gammel cancerdiagnose.