Volvo var allerede for et par år siden ude med beskeden om, at fremtiden var elektrisk, men derefter er der blevet lanceret model efter model, hvor kunderne måtte kigge langt efter andet end benzin- og dieselvarianter. Og selv de få plug-in-modeller, som rent faktisk blev lanceret, havde leveringstider på den forkerte side af 12 måneder.
Problemet var batterierne. Volvo havde satset på et samarbejde med den svenske startup-virksomhed Northvolt, men det har bare ikke virket. Derfor har den svenske bilproducent med kinesiske ejere, vendt blikket østpå. Det er blevet til en kontrakt med to forskellige underleverandører på elbilsbatterisiden, kinesiske CATL og sydkoreanske LG, der allerede i dag leverer batterier til blandt andet Hyundai/Kia-koncernen.