En stor del af de kommunale bygninger er præget af dårlig isolering, utætte vinduer og deraf følgende et højt energiforbrug. Næsten 18.000 kommunale bygninger fordelt over hele landet har energimærker nede i den tunge ende, fra D til G.
Det svarer til 64 procent af bygninger som skoler, rådhuse, jobcentre, sportshaller, viser en ny analyse fra Dansk Industri. Endvidere benytter cirka 7.000 kommunale bygninger sig af gas.
Som tommelfingerregel kan man sige, at en bygning med energimærke G, der er den lavest mulige, bruger cirka 20 gange mere energi, end en tilsvarende bygning med energimærke A
Det er for kommunerne, som for alle andre med naturgas, en hasteopgave at få skiftet naturgassen ud med fjernvarme, varmepumpe eller anden varmekilde. Når kommunerne alligevel er i gang med den opgave, er det oplagt i samme ombæring at skifte vinduer, isolere og hvad der ellers skal til for, at bygningen udnytter energien bedst muligt. Vi står midt i en energikrise, og vi har samtidig et mål om, at vi skal skære 70 procent af Danmarks CO2-udledning frem mod 2030, så er det ikke hensigtsmæssigt, at kommunerne har tusindvis af bygninger, der ikke kan holde på varmen, siger branchedirektør Anders Stouge, DI Byggeri.
Dykker man ned i forskellige kommuner, viser analysen, at det i Aarhus er 74 procent af de kommunale bygninger, der slås med et højt energiforbrug, mens det på Bornholm er hele 82 procent.
Ligesom der er et krav om en årlig energirenoveringsrate på minimum tre procent af de statslige bygninger, bør der være et tilsvarende krav om en renoveringsrate på minimum tre procent i den kommunale bygningsmasse, sådan som det anbefales i det kommende energieffektivitetsdirektiv. Det bør være en bunden opgave for politikerne på Christiansborg at tage stilling til efter valget. Der er simpelthen alt for mange skoler, rådhuse, jobcentre, sportshaller og andre kommunale bygninger, der fyrer for gråspurvene, siger Anders Stouge.
Kilde: Dansk Industri
