Hospitalsvæsenet, datacentre og fabrikker kan alle blive kraftigt påvirket, hvis de bliver ramt af driftsforstyrrelser. Det kan koste penge, eller endnu værre, liv. Med den nye Masterpact MTZ fra Schneider Electric forøges sikkerheden, idet maksimalafbryderen altid overvåger de elektriske parametre i installationen og dermed bidrager til en stabil drift – selv i de mest krævende miljøer.
Den intelligente maksimalafbryder tilbyder en smart tilslutning, der viser data i realtid. Micrologic-strømrelæerne kan opdateres med forskellige digitale moduler, og det giver mulighed for at tilpasse maksimalafbryderen til specifikke behov. F.eks. er det muligt at overvåge og styre maksimalafbryderen via en smartphone eller andre mobile enheder, som kan tilsluttes strømrelæet via Bluetooth-forbindelse.
Masterpact MTZ er nøjagtig og kvalificeret som Klasse 1 energimåler. Det betyder, at den giver et præcist overblik over installationens energiforbrug med et maksimalt udsving på kun 1 procent.