
Q8 har knoklet med at opsætte ladestandere i 2022, og efter en slutspurt lige op til jul, lykkedes det at få opsat 22 ladestationer med over 100 ladepunkter.
Men faktisk har den største udfordring for virksomheden, der forventer at have ladestandere på alle Q8-stationer i 2026, ikke været selve opstillingen. Det har ligget et helt andet sted.
– Vores største udfordring i år har været at blive koblet på elnettet. Det pres ser kun ud til at tiltage de kommende år, så der skal en indsats til for at sikre hurtigere tilkobling, hvis vi skal kunne udbygge lade-infrastrukturen. Alternativt ender de manglende lademuligheder med at holde flere fra at skifte til el, forudser siger Marc Skriver-Bayer, HPC & eMobility Manager for Q8 i Danmark.
Manglende lademuligheder er en af de snublesten, som kan være med til at sænke udbredelsen af elbiler. I dag er der cirka 7.000 ladere. De skal fordeles på mere end 100.000 elbiler. I spidsbelastningerne, fx ved højtider og de store sommerferiedage er der ekstra pres på laderne, og ved de nuværende knudepunkter kan der opstå kø.
Kilde: Q8

