Giga-Lan kabelsystem har udviklet en løsning, som giver mere plads til kabler i datarack. De nye “Slim kat. 6 patchkabler” reducerer pladsen til patchkabler i datarack, hvilket sparer tid, penge og ressourcer. Sammenlignet med almindelig standard kat. 6 patchkabler er Giga-Lan Slim patchkablerne 40 procent mindre, lyder det fra Lan-Com, der forhandler kablerne.
I alle voksende datacentre er rackplads blevet en betydelig vigtig faktor, da IT-operatører prøver at maksimere effektiviteten af hver kvadratmeter gulvplads. Nuværende kabling i datarack er ofte overbelastede, ude af kontrol og ligner en “fuglerede”. Krydspatchning i rack er ofte overbelastede og kablerne bliver ufleksible og svære at arbejde med samt umulige at vedligeholde. Air-flow og køling ses ofte som et problem i for overbelastede IT-rack. Med de nye Slim patchkabler gives der friplads til air-flow og dermed bedre og billigere køling.
Når patchkablerne bliver bundtet i bundter á 12 stk., bliver pladsen, som spares i hvert rack, helt åbenbar med det slim-design. De nye Slim patchkabler har også meget bedre bøjningsradius end de almindelige og tykkere patchkabler, hvilket tillader lettere og bedre arrangering og bundtning af kablerne med en minimal indsats.
Kablerne er “Component Compliant” og overholder ISO/IEC 11801. De leveres fra 5,50 m til 7,50 m i farven hvid. Og designet til IEEE 802.5 1 Gigabit protokol.