Op til uddelingen af de cirka 100 mio. kr. fra Bredbåndspuljen i 2022, blev retningslinjerne for at få tilskud justeret, så flere i landdistrikterne kunne få tilskud.
Hos Landdistrikternes Fællesråd mener formand Steffen Damsgaard dog, at den stadig ikke er rammer plet, men har en geografisk skævvridning.
For selvom det var Midtjylland, der løb med klart de fleste adresser, løb region hovedstad med det største tilskud pr. adresse. Det er ifølge Damsgaard med til at tømme puljen for hurtigt
– Selvom det er glædeligt, at massevis af danskere nu kommer et skridt tættere på at blive en del af den digitale fremtid, så er det ærgerligt, at vi igen i år ser en oversøgt Bredbåndspulje, der ovenikøbet rammer geografisk skævt, siger han og peger på behovet for at styrke Bredbåndspuljen.
I Midjtylland får 1.306 adresser et samlet tilskud på mere end 50 mio. kr., og er dermed den region, der både løber med det største antal adresser og det største samlede tilskud. Tilskuddet pr. adresse er cirka 38.000 kr.
I Hovedstaden fik 775 adresser tilskud. Samlet set fik regionen over 37 mio. og et tilskud pr. adresse, der ligger næsten 10.000 kr. højere end i Midtjylland. Og faktisk det højeste tilskud pr. adresse i hele landet.
På Sjælland fik 225 adresser et tilskud på 18.500 kr. hver. Det laveste i landet.
Resultatet betyder, at tilskudsmodellen i Bredbåndspuljen bør justeres således, at der gives flere point til ansøgninger i landzoner i land- og yderkommuner i forhold til landzoner i bykommuner, mener Damsgaard.
– Selve formålet med oprettelsen af Bredbåndspuljen var at give en hjælpende hånd til steder med elendig bredbåndsforbindelse, hvor man kæmper imod et reelt markedssvigt, og der derfor ikke er andre muligheder for at få lynhurtigt bredbånd. Det mener jeg ikke, at Bredbåndspuljen lever op til i sin nuværende form, og derfor bør den målrettes landdistriktsområder i endnu højere grad, siger han.
Samlet set fik 2.447 adresser tilskud med et gennemsnitligt tilskud på lige over 39.000 kr.
Kilde: Landdistrikternes Fællesråd
