Omron har lanceret en ny CP2E-serie af alt-i-én-controllere, der integrerer I/O-porte, kommunikation og aksestyring, som er nødvendig for maskinstyring, og som giver avanceret styring og IoT-tilslutning, også til kompakte maskiner.
Den nye serie er en omkostningseffektiv måde at tilføje IoT til kompakte maskiner. Den indsamler data om maskinens ydeevne og deler de nødvendige oplysninger med værtsnetværket.
De foruddefinerede programdata reducerer, i form af en funktionsblok, programudviklingsarbejdet og forbedrer kvaliteten gennem standardisering. Det giver stort set alle mulighed for at opsætte maskiner, der udfører kompleks styring, hvilket reducerer den tid, der kræves til programmering, test, fejlfinding og vedligeholdelse. Desuden sikrer det udvidede driftstemperaturområde pålidelig brug af maskiner til ikke-produktionsindustrier, hvor behovet for brug af styreenheder stiger. CP2E er fuldt bagudkompatibel med aktuelle Omron-løsninger som for eksempel CP1-serien.