Messen for Lys & El indtager for første gang Bella Centret den 10.-11. april. Her samles aktører fra hele den danske danske lys- og designindustri for at dele nyeste viden og nyeste løsninger – og for at netværke med hinanden. Desuden giver messen mulighed for at blive inspireret af nogle af branchens førende eksperter.
Sikkerhed er i dag en vigtig del af bygningsdrift og det afspejles på messegulvet, hvor der vises et bredt udvalg af sikkerhedsløsninger til ejendomme. Sikkerhed er også at finde på seminarprogrammet og en af de aktuelle oplægsholdere er Jakob Scharf, der fra 2007 til 2014 var chef for Politiets Efterretningstjeneste (PET) og i dag er direktør i Certa Intelligence & Security A/S. Certa yder efterretningsbistand og sikkerhedsrådgivning til private virksomheder.
Jakob Scharf vil i sit oplæg tale om de sikkerhedsmæssige trusler, risici og udfordringer, som har betydning for det danske samfund, og hvad der kræves – også i lys- og elbranchen – for at tilpasse sig det nye trusselsbillede.