
En ny aftale giver Telia mulighed for at levere fiberforbindelser til både privatkunder og virksomheder gennem Norlys’ vidtstrakte fibernet, der dækker 700.000 husstande – primært i Jylland, men også i dele af Sjælland og Fyn, hvor Norlys udvider betragteligt de kommende år.
Det tekniske setup, der skal danne grundlag for det nye Norlys-samarbejde, er i gang med at blive opbygget. Målet er at kunne koble de første Telia-kunder på via Norlys’ fibernet, når sommeren går på hæld.
I Telia mener vi det alvorligt, når vi siger, at vi vil levere lynhurtigt bredbånd til familien Danmark – uanset hvor i landet vores kunder befinder sig. Denne aftale er et stort skridt på vejen til at indfri vores bredbåndsambitioner, siger Lone Kyhl Hendriksen, direktør for privatforretningen i Telia
Aftalen mellem Telia og Norlys er indgået via OpenNet, der driver den platform, som samarbejdet bliver bygget på.
Når vi i OpenNet sætter strøm til samarbejdet, er vi med til at understøtte de gode mål, Telia og Norlys har sat for dagen – og det er vi stolte over at være en del af. Samtidig skubber vi den digitale udvikling i Danmark i den rigtige retning: flere åbne fibernet og flere valgmuligheder på fiberforbindelsen, siger Henrik Møller Nielsen, direktør i OpenNet.
Kilde: Norlys

