
Elbiler breder sig over Europa, og i halen på dem følger en masse industri, der skal holde bilerne kørende. Det gælder fx ladebokse til hjemmeladning.
Nu kunne man tro, at sådan en boks jo bare skal sende strøm over til bilen, men det har vist sig, at især svenskerne skiller sig ud. Det viser en undersøgelse, som go-e har foretaget i de fire nordiske lande.
For mens danskerne sammen med finnerne og nordmændene er fokuseret på prisen for en ladebokse til hjemme som den vigtigste parameter, har svenskerne i stedet øjnene stift rettet mod de mange funktioner, nogle bokse kan tilbyde.
Faktisk så meget, at svenskerne sætter kvalitet og funktionalitet højere end pris.
Det kan måske undre, at de går så voldsomt op i ikke mindst funktionerne, al den stund, at omkring 25 procent af de svenske elbilsejere oplader deres bil på arbejdspladsen. I Finland er man helt oppe på 28 procent, der lader, når de er på job.
Har kan de danske elbilsejere ikke være med. 13 procent lader på arbejdet.
Kilde: go-e

