
Med 16 ladepunkter bliver den kommende Clever lynladestation i Nørresundby Nordjyllands foreløbige største samlede ladestation.
Har mane bil, der kan tage imod så meget strøm, kan man lade bilen op på 20-30 minutter – i hvert fald under optimale betingelser.
Vi ved, at nordjyderne længe har efterspurgt bedre lademuligheder, og derfor er vi rigtig glade for at kunne give ladeinfrastrukturen i landsdelen en solid opgradering. Rigtig mange nordjyder har mulighed for at få etableret ladebokse derhjemme, så de ikke er så afhængige af offentlige ladepunkter, men vi ved også, at mange i hverdagen er afhængige af hurtig opladning på farten. Det bliver nu nemmere for elbilisterne i området, siger Clevers direktør, Casper Kirketerp-Møller.
Udover lynladestationen i Nørresundby har Clever i dag 11 offentlige ladepunkter i Aalborg Kommune, og endnu flere ladepunkter er på vej. Derfor er Clever på udkig efter nye steder, der kan styrke ladeinfrastrukturen i kommunen:
Vi naturligvis interesserede i flere placeringer for lynladestationer i Aalborg Kommune. Vi forventer, at mulighederne for at kunne lade sin elbil lynhurtigt i området vil øges over de kommende år, og vi håber, at andre kan se samme behov, siger Casper Kirketerp Møller.
Clevers offentlige ladepunkter kan benyttes af alle elbilister uanset kundeforhold med mulighed for start, stop og betaling af opladningen direkte i Clevers app. Clever planlægger på nationalt plan at etablere over 10.000 åbne, offentlige ladepunkter inden udgangen af 2025.
Kilde: Clever

