I en ny analyse har SMVdanmark undersøgt, hvor godt erhvervslivet syntes landets forskellige erhvervsskoler er til at samarbejde.
Og det er ikke lige rar læsning for alle, For mens det generelle indtryk er, at samarbejdet sådan set ruller fint af sted, så er der også områder, hvor der kunne rettes op. Det gælder fx samarbejdet med skolerne om, at lærlingene lærer det, virksomhederne har brug for, vurderes lavt. Og det er de mindste virksomheder, der giver erhvervsskolerne den dårligste vurdering.
Vi har brug for mange flere faglærte, og derfor skal vi have lærepladser ude i virksomhederne. Men hvis det er for besværligt, og samarbejdet med erhvervsskolerne ikke kører glat, så risikerer vi, at nogle virksomheder siger nej tak til at uddanne lærlinge, siger chefkonsulent i SMVdanmark, Kasper Munk Rasmussen.
I sidste ende kan løsningen blive at afbryde samarbejde med en skole – at stemme med fødderne så at sige, men det skal langt fra være her man starter.
Han opfordre til først at tage dialogen med den lokale skole og til at de skoler, der vurderes lavt, lærer af de bedste. Han peger på, at der kan være mange ting, der gør, at en erhvervsskole vurderes som tilfredsstillende.
Det handler jo i høj grad om kommunikation mellem skoler og virksomheder om lærlingenes faglige udvikling. Men det kan også handle om en frustration over, at skolerne ikke tidssvarende udstyr og metoder, så de er lysår bagefter det, der foregår ude i virksomhederne. Det er klart, at det også er et ressourcespørgsmål, og derfor har vi i SMVdanmark et brændende ønske om, at politikerne løfter den faste bevilling til erhvervsuddannelserne med et anseeligt beløb. Det handler om at sætte handling bag alle de flotte ord om, at vi skal gøre noget ved manglen på dygtige faglærte, fortæller Kasper Munk Rasmussen.
Kilde: SMVdanmark
