
Adm. direktør i Spirii, Tore Harritshøj.
Den danske eMobility-platform Spirii har vundet prisen som bedste greentech startup i Norden – i skarp konkurrence foran 15 andre nordiske virksomheder.
Prisen uddeles af Global Startup Awards, og Spirii går nu videre i konkurrencen om blive verdens bedste grønne iværksættervirksomhed.
Vi er både meget stolte og beærede over at modtage prisen. Vi er kommet langt, siden vi stiftede Spirii i 2019 med en ambition om at gøre opladning let og tilgængelig for alle elbilister. Vi ser frem til de kommende år, hvor vi fortsat skal skalere forretningen yderligere på det globale marked, siger adm. direktør i Spirii, Tore Harritshøj.
Greentech-kategorien er sponsoreret af Vækstfonden og involverer opstartsvirksomheder med maksimalt fem år bag sig. Virksomhederne skal levere et grønt aftryk med produkter eller services, der reducerer energiforbrug, opbygger den grønne energisektor og/eller optimerer processer. Juryen udtaler i forbindelse med kåringen af Spirii:
“Spirii er allerede en magtfaktor inden for sin industri. En platform, der genererer værdi til hele EV-sektoren (Electric Vehicle) med brugervenlige services og kontinuerlig udvikling. Virksomheden har en meget stærk ledelse, som sætter en klar retning og leverer på sin målsætning. Det er en attraktiv kombination for enhver investor”.
Prisen blev uddelt ved den nordiske regionsfinale i Reykjavik, Island. Den globale konkurrence afholdes i starten af 2023.
Kilde: Spirii

