
Trefor Elnet Øst – oversat til mere terrængående dansk vil det sige Bornholm – skal have valgt to forbrugerrepræsentanter til bestyrelsen i firmaet.
Hvis man hos Trefor havde gjort sig bekymringer om, hvorvidt man kunne skaffe de to forbrugerrepræsentanter til Trefor El-net Østs bestyrelse, er der ingen grund til at ligge vågen mere.
20 kandidater har nemlig meldt sig.
Vi er utroligt beærede over at så mange kompetente bornholmere har valgt at stille sig til rådighed for bestyrelsesarbejdet i TREFOR El-net Øst, siger Charles Nielsen, direktør i TREFOR Infrastruktur, som TREFOR El-net Øst hører under. TREFOR-selskaberne er ejet af EWII.
Der bliver åbent for stemmeafgivelse 1. marts, så de 28.808 husstande på Bornholm kan vælge, hvilke repræsentanter, de ønsker i bestyrelsen. Alle stemmeberettigede husstande modtager i ugen op til valget et brev med en stemmekode, som skal anvendes ved afstemning på trefor.dk/valg. For privatpersoner vil det i øvrigt være muligt at stemme med sit personlige Nem-ID.
Kilde: Trefor

