Efterhånden har alle danske hjem de såkaldte smartmetre, altså elmålere, der i realiteten kan langt mere end blot være udgangspunkt for en fakturering. I realiteten er det dog det, som de bruges til, men Mohammed Seifu Kemal fra Institut for Elektroniske Systemer på Aalborg Universitet, har udviklet en metode, der ved brug af de eksisterende elmålere kan hjælpe elselskaberne med at sikre en sikker og stabil elforsyning i fremtiden.
– Målerne bruger lige nu kun en meget lille båndbredde til at sende begrænset information tilbage – det bliver stort set kun brugt til fakturering. Hvis man bare skruede op for datatransmissionerne og gjorde dem tilgængelige i real-time, ville det imidlertid overbelaste målernes netværk. I stedet har vi arbejdet med at udvikle et system, der kan kvantificere kvaliteten af målingerne, så vi kun bruger dem, der er mest interessante, og ikke kommer til at overbelaste nettet med data fra smartmetrene, forklarer Mohammed Seifu Kemal.
Forsyningsselskabet Thy-Mors Energi har omkring 45.000 tilknyttede husstande på deres net, men det er ikke målinger fra alle smartmetrene, der er lige interessante, når forsyningssikkerheden skal overvåges.
– Det, vi gjorde, forklarer Mohammed Seifu Kemal, var at se på, hvilke husstande der oplevede de største udsving i energistrømmen. Det vil typisk være dem, der ligger placeret helt tæt på for eksempel vindmøller eller solcelleparker – eller dem, der ligger længst væk i forsyningskæden i forhold til energiforsyningen. Det er der, de store udsving som regel sker først.
– Alle de gennemsnitlige, normale husholdninger midt i forsyningsnettet med regelmæssige forbrug, er ikke så interessante, når vi ser på energiovervågning. Men hvis du lader din elbil op derhjemme, varmer huset op med en varmepumpe eller måske selv har solceller på taget, vil der være meget større udsving i dit elforbrug, og det er vigtigt for elselskaberne at vide, så de kan sikre et stabilt energiflow. Med vores nye system kan man nøjes med at bruge data fra de interessante husholdninger og si de andre fra, siger han.
Mohammed Seifu Kemal har udviklet metoden som en del af det danske projekt RemoteGRID, der er et samarbejde mellem Kamstrup, Thy-Mors Energi og Aalborg Universitet samt det europæiske energiprojekt Net2DG.