
Udgiftsstigningen på plug-in biler ser ud til at virker. Biltypen har de senere år været ganske dominerende indenfor grønne biler, men med de nye afgifter, der trådte i kraft ved årsskiftet, er flere modeller blevet en del dyrere.
Det har fået de grønne bilister til at trække over i de rene elbiler. I rene tal blev der solgt 3.392 elbiler, hvilket er 2.471 flere elbiler end i de første to måneder af 2021.
Faktisk blev der solgt en smule flere elbiler end plug-in biler, og det giver, ifølge Mads Rørvig, adm. direktør i De Danske Bilimportører, et fingerpeg om, at 2022 meget vel kan blive stærkt domineret af elbiler.
Der er fortsat stor efterspørgsel efter elektriske biler hos landets bilforhandlere. Dog er der stadig markante udfordringer med komponentmangel hos de fleste bilproducenter, hvilket lægger en dæmper på det antal biler, vi kan levere. Andelen af solgte grønne biler er således højere end vores indregistreringstal umiddelbart viser, siger Mads Rørvig.
Og det er danskerne ikke ene om. I mange lande er der samme tendens, og det presser bilindustrien, der stadig slås med bl.a. komponent-mangel.
Kilde: De Danske Bilimportører

