Nem og justerbar bilindretning er vejen til optimeret arbejdsflow og tidsbesparelser for de fleste varebilsbrugere. Med Simpleco gør Sortimo det endnu lettere at tilpasse indretningen med udgangspunkt i brugerens individuelle behov.
Simpleco rummer alt fra bokse til reoler og hylder af forskellig størrelse, der hurtigt kan samles og monteres i varebilen. Resultatet er en overskuelig indretning, som både matcher værktøjets størrelse og mængde samt varebilens model og dimensioner.
– Systemet gør det muligt at sammensætte den helt rigtige varebilsindretning ud fra de konkrete ønsker. På den måde er den enkelte håndværker sikret en let og overskuelig transport af sit grej, samtidig med at systemet også kan rumme mere pladskrævende emner. Har du en bilmodel i mellemstørrelsen, kan du eksempelvis placere to reoler langs varerummets indvendige vægge og supplere med hylder. Til den lille varebil er Simpleco Mini et oplagt valg. Det ophængte system optager nemlig ikke gulvplads og giver dermed mulighed for at opbevare stort gods på vognbunden, fortæller Sortimo’s adm. direktør Michael Pettersson.