Offshore-kablet Skagerrak 2, der løber mellem Kristiansand i Norge og Tjele i Jylland, blev beskadiget i slutningen af juli, men nu er der atter hul igennem til vores norske naboer. Der har været tale om en højpræcisions kabelreparation, som NKT har stået for, og som blev færdiggjort inden for den fastlagte tidsramme.
NKT vandt turnkey-ordren på reparationen af det 250 kV masseimprægnerede (MI) jævnstrømskabel (HVDC) fra Norske Stattnet. NKT har gennemført hele reparationen, mens den efterfølgende nedgravning af kablet blev udført af Statnetts kabelfartøj Elektron.
Projektet blev designet med særligt fokus på det udfordrende efterårsvejr i Skagerrak samt ambitionen om at få kabelforbindelsen genetableret så hurtigt som muligt.
Kabelfartøjet NKT Victoria spillede med sit dynamiske positioneringssystem (DP3) og rådgivende marinesystem en særlig rolle i reparationen, hvor kabelsamlingerne skulle monteres med stor præcision i det udfordrende vejr. Kabelforbindelse Skagerrak 2 var tilbage i drift den 3. november 2017 inden for den planlagt tidsplan.