
I går, den 28. marts, ville alle jordens ressourcer være opbrugt, hvis alle mennesker levede som danskere. Det var nemlig Overshoot Day. En beregning af, hvornår klodens forskellige lande har opbrugt “deres” ressourcer.
En så sen dato som muligt er derfor det bedste, men her ligger vi i den grad i den forkerte ende. Kun en syv lande i verden er mere forslugne end os.
Selvom det ikke er overraskende, at de rige lande ligger tidligt og de fattige ligger sent, er det alligevel tankevækkende, at lande som UK, Frankrig og Japan kan holde den kørende til midt i maj.
Den danske Overshootday har kun flyttet sig lidt i de senere år. Den ligger og cykler rundt omkring de sidste dage af marts.
Den globale Overshootday har derimod flyttet sig ret markant. Vi skal ikke længere tilbage en 1970, før vi nogenlunde kunne følge med. Her var Earth Overshoot day en gang i december. Sidst år, altså 50 år senere, faldt datoen på den 29. juli.
Menneskeheden skal altså bruge 1,7 jordklode for at leve, som vi går nu. Og vi danskere, vi skal såmænd have 4 styk.

