Danyard, som servicerer superyachter, bygger og renoverer avancerede yachter i kompositmaterialer. Til det 240 fod lange M/Y Princess Mariana brugte de mere end 1.000 Roxtec kabel- og rørgennemføringer.
Princess Mariana er en højteknologisk konstruktion af stål, aluminium og glasfiber. Ved at vælge Roxtec som foretrukken leverandør fik værftet stor støtte under byggeriet. Roxtec-teamet bidrog til løsninger, således at tekniske udfordringer med designet blev løst. Installatørerne fik sparring i at opnå optimale resultater i det forskelligartede bygningsmiljø.
Roxtec-gennemføringer løste ikke kun problemer med føring og tætning af rør og kabler. De reducerede og dæmpede også lyd og vibrationer. De mekaniske tætningsløsninger fra Roxtec kan åbnes, hvilket gav værftet en mulighed for at designe alsidige og fleksible rørgennemføringer med fremtidige behov i tankerne.