Til sommer er der VM i fodbold, men er man mere til robotter, så har RoboCup 2017 desværre allerede fundet sted. Det skete i Japan, hvor de små menneskelignende spillere knoklede (nåh-ja, så tøffede) rundt efter bolden. De kan måske ikke sparke som Ronaldo eller drible som Messi, men de giver til gengæld et lille kig ind en robot-fremtid.
I TeenSize-kategorien i den humanoide fodboldliga genvandt NimbRo-holdet fra Bonn verdensmesterskabet med igus’ Humanoid Platform. Der måtte være tre robotter på banen fra hvert hold, modsat tidligere to. Det gav som udgangspunkt nogle koordinationsudfordringer, men det havde holdet helt styr på. De fik clean sheet i alle kampene, inklusive finalen, de vandt med 2-0.
Holdet fra Bremen, B-Human, der er sponsoreret af igus, forsvarede også deres titel i Standard Platform-ligaen med en 2-1 sejr i finalen.
RoboCup er den mest betydningsfulde internationale konkurrence inden for robotteknik og er et mødested, hvor ny udvikling og viden kan afprøves og udveksles. I år løb RoboCup af stablen i Nagoya i Japan, hvor det første verdensmesterskab i robotfodbold fandt sted for 20 år siden. Under den fire dage lange turnering konkurrerede de mest forskelligartede robotter i 17 discipliner. Fra fodbold og vedligeholdelse/service til logistik.