Ib Enevoldsen (52) er blevet udpeget som ny administrerende direktør for Rambøll Danmark. Det er bl.a. evne til at skabe vækst, kendskab til markedstendenser samt veludviklede lederevner, der har ført til, at han kan sætte sig på topposten for den store Ingeniør- og rådgivningsvirksomhed, skriver dagens byggeri.
Ib Enevoldsen har været i Rambøll de seneste 21 år og har i den periode haft flere ledelsesmæssige nøgleroller. Han har været direktør siden 2011 og direktionsmedlem siden 2013 med dedikeret ansvar for at lede Transportmarkedet med 750 medarbejdere og leveret stærke økonomiske resultater og fremragende løsninger til nogle af Danmarks og verdens mest markante infrastrukturprojekter.
Ib Enevoldsen er uddannet civilingeniør og har en ph.d. fra Aalborg Universitet. Han overtager posten som administrerende direktør fra Robert Arpe, der pt. er midlertidig administrerende direktør for Rambøll UK.