
Svensk/kinesiske Polestar er forbundet med meget populære elbiler, men nu tager de også en smut på vandet. Eller rettere, så er det deres batteripakke, som skal anvendes i en speedbåd.
Polestar har nemlig indgået en flerårlige aftale med svenske hydrofoil-bådsselskab Candela, og det bliver dermed et af de første samarbejder mellem bil- og marineindustrien omkring batteriteknologi.
De to mærker passer også godt sammen. Polestar producerer performance-elbiler, og Candela står bag eldrevne speedbåde, der bruger computerstyrede hydrofoils, som løfter skroget over vand. Dermed `flyver’ Candelas elektriske både over overfladen og bruger op til 80 procent mindre energi ved høje hastigheder sammenlignet med traditionelle motorbåde.
Ved at kombinere Polestars batterier med Candelas banebrydende elektriske hydrofoilteknologi sigter begge virksomheder efter at fremme væksten af mere bæredygtig elektrisk transport i samfundet.
Det er første gang, at Polestar som elproducent leverer batteri- og ladesystemer til en tredjepartskilde, hvilket markerer starten på et bredt partnerskab mellem Polestar og Candela.
Kilde: Polestar

