Når Sika Footwear påpeger, at deres nye sikkerhedssko, Cofra-Recycle, er bæredygtige, handler det ikke om vægt, men om, at den nye skomodels overdel er skabt af Texpet-tekstil, der består af 100 procent genanvendt PET-plast fra gamle flasker
Bæredygtighed er et vigtigt tema for os, og det er det også for mange bygge- og industrivirksomheder. Genbrug og bæredygtighed tænkes snart sagt ind i alt – bare ikke i sikkerhedsudstyr. Det vil vi gerne ændre på. Cofra-Recycle-sikkerhedssko er de første af sin slags på markedet, og det er en holdbar og sikker måde at bidrage til den grønne omstilling, siger Hans Løve, som er Head of Sales and Marketing hos Sika Footwear.
Flaskerne renses, kradses op og omsmeltes derefter til tråde, som kan bruges til tekstil. Der genanvendes ni halvlitersflasker for at producere et par sko. Det er ikke bare overdelen af skoen, der er anderledes end de fleste andre sko. Indlægssålen og den ekstra stødabsorberende hælindsats laves af det miljøvenlige Poly-green materiale, som er genanvendt PU. Og selvom den bæredygtige sko er af genbrugsmaterialer og plastikflasker, lever slidstyrken fuldt ud op til standarderne for sikkerhedssko.