
Danskere er i stort antal begyndt at lade vaske- og opvaskemaskinen kører om natten, hvor strømmen ofte er billigst.
Men det er ikke uden risiko at lade el-apparater af forskellige slags køre om natten. I værste fald kan det føre til flere brande. Det påpeger Henrik Sagild, der er direktør for skade i Gjensidige.
Vi ved af erfaring og fra data, at en stor andel af brande i danske hjem starter i elektronik, og særligt i de større apparater. Og derfor er det vigtigt at være til stede, når de er tændt, så man kan nå at reagere, hvis der pludselig opstår en brand. Der bliver nødt til at være en balance mellem forsøget på at spare på strømmen, og den risiko man løber, siger Henrik Sagild.
Faktisk anbefales det ikke, at man tænder for maskinerne om natten ud fra et sikkerhedssynspunkt, men føler man energiprisen og lade dem kører om natten, skal man i det mindste sikre sig, at der er røgalarmer i boligen.
Hvis der udbryder brand i et hjem om natten, kan det hurtigt udvikle sig fordi ejendommens beboere oftest ikke vil være opmærksomme. Og her kan en røgalarm altså være med til at redde liv, og derfor opfordres man på det kraftigste til at installere røgalarmer flere steder i hjemmet, og især gerne i nærheden af de mest strømslugende apparater i hjemmet, understreger Henrik Sagild
Ifølge Beredskabsstyrelsen er 12 procent af alle utilsigtede dødsbrande med en kendt årsag til branden de seneste ti år startet i elektriske apparater. Det er dermed den næst hyppigste årsag til dødsbrande i perioden efter uforsigtighed ved rygning.
Kilde: Gjensidige

