Kinesiske Dahua er en relativ ny spiller på det danske marked for overvågningsudstyr, men er langt fra en lilleput. Produktporteføljen er omfattende, og går lige fra systemer til adgangskontrol og porttelefoner via et bredt program af overvågningskameraer til et udvalg af droner til inspektion og overvågning.
– Vi har i markedet set et stigende behov for videoovervågningsprodukter fra et varemærke, der dækker behovet fra mid-range til high-end til en pris, hvor sikringsinstallatørerne kan levere kvalitet til en fornuftig pris, forklarer direktør Kristian Sveistrup, Sveistrup A/S.
Dahua’s ePoE IP-teknologi udmærker sig ved at sprænge den traditionelle maksimale Ethernet-afstand på 100 m, hvor de i stedet giver mulighed for en afstand på 350 m med fuld hastighed samt PoE-effekt via PDS og coaxkabler.
Dahua’s panorama-kameraer har fire Starlight-sensorer, der giver mulighed for 180 graders overvågning selv under meget ringe lysforhold. Og Dahua’s nye termiske/optiske kamera med 1080p Starlight-sensor og en termisk sensor på 160 x 120 pixels gør det muligt også at benytte de normalt dyrere termiske kameraer til traditionelle overvågningsopgaver.
– Dahua’s laser PTZ-kameraer 45x zoom. Så det kan detektere objekter på en afstand af op til 500 m i 4K. PTZ-kameraerne kan endda styres af et radarsystem, som kan tracke op til 32 objekter på op til 160 meters afstand. Med HDCVI-teknologien er det muligt at køre 4K UHD over eksisterende coax-kabler og opnå transmissionsafstande på op til 700 m.