LK Fuga Strong fra Schneider Electric er en serie ekstremt hårdføre rammer, som er udviklet specielt til bygninger, hvor afbrydere og stikkontakter er udsat for eksempelvis slag, stød, vildfarne bolde, hærværk og uønskede forsøg på indgreb udefra.
– Vi ser ofte ødelagte afbrydere og stikkontakter i blandt andet skoler og institutioner, sportshaller, hospitaler, fængsler og fabriks- og lagerhaller. Her er der behov for ekstra beskyttelse, og den giver LK Fuga Strong, siger Mark Bitsch, produktchef for LK Fuga-sortimentet hos Schneider Electric Danmark.
Rammerne giver beskyttelse på tre måder: De beskytter mod slag og stød, indsatsen sidder lidt tilbagetrukket fra den ydre beskyttelsesramme, og desuden er det meget svært for uvedkommende at få adgang til installationen.
Teknisk består den af to dele; en beskyttelsesramme og en ydre forseglingsramme. Den er udført i en særligt holdbar plastkvalitet, som tåler slag og påvirkninger udefra og er klassificeret til slagstyrke IK09.
Det smarte ved forseglingsrammen er ikke blot dens ekstreme holdbarhed. Den giver også ekstra sikkerhed, fordi den ikke kan afmonteres igen, når den først er klikket fast. Hvis installationen skal ændres senere, er man nødt til at bore et hul i rammen og derefter brække den af i stykker med en skruetrækker.