Sikkerhedssko er designet til mænd – eller rettere mandefødder. Sådan opleves det ifølge Honeywell af mange kvinder, og derfor har virksomheden lanceret en skoserie, Cocoon, der udelukkende er målrettet kvinder. Den nye metalfrie serie er designet specielt til at tilpasse sig formen på kvinders fødder, hvilket garanterer en perfekt pasform og en højere komfort.
Cocoon-serien er certificeret i overensstemmelse med EN ISO 20345:2011-kravene til sikkerhedsfodtøj til generelle anvendelsesformål, og fire af de seks designs er også S3 HI CI SRC- og S1P HI CI SRC-godkendte, hvilket garanterer det højeste niveau af skridsikkerhed på markedet. Knopperne på den nye ydersål i polyestergummi er vandafvisende og yderst slidstærke. Stød og vibrationer absorberes takket være en indlægssål med dobbelt tæthed og polstret ankelkrave. 3D Poromax -foringen indvendigt er ikke kun behagelig, men den antibakterielle og antimikrobielle behandling hjælper også med at holde fødderne sunde.
Serien fås i størrelse 35-42 og omfatter produkter med en række ydermaterialer af høj kvalitet, såsom førsteklasses læder, mikrofiber, mesh, mikrofiber og tekstil til forskellige miljøer. Alle modeller leveres med to sæt snørebånd og en brugervejledning, der tilbyder hurtig påføring og anbefalinger til regelmæssig vedligeholdelse.