Nordomatic-koncernen, der er en af Nordens største aktører inden for Smart Buildings, har udviklet en digital løsning, der blandt andet kan styre store bygningskomplekser med en tablet. Til at udbrede kendskabet til de nye cloudbaserede løsninger er det lykkedes Nordomatic at kapre Thomas Korsgaard Jensen. Den erfarne specialist får blandt andet ansvaret for cloudservices på Sjælland og skal herudover stå for rådgivning af strategiske kunder på tværs af regionen og Nordomatics selskaber i Norden.
Som salgschef skal Thomas Korsgaard Jensen sammen med Nordomatics regionschefer og tekniske specialister understøtte konverteringen af Nordomatics eksisterende kunder over på de nye løsninger samt at få nye kunder ombord i digitale løsninger, der kan bidrage til at skabe bedre bundlinje og brugertilfredshed.
Thomas Korsgaard Jensen bor i en ombygget tidligere landsbyskole i Himmelev ved Roskilde sammen med sin kone. De har to sammenbragte døtre på 18 og 24 år, hvor den ældste er flyttet hjemmefra.