Efter lanceringen af E5_D-serien i april 2017 fortsætter Omron med at udvide sin portefølje af temperaturregulatorer med introduktionen af den nye NX-TC-serie med kunstig intelligens (AI). Disse intelligente controllere er designet til multi-loop-programmer og giver lettere montering i tavler.
Omron lancerede sine første tavleindbyggede temperaturregulatorer, E5ZN-serien (2 loops i 22,5 mm bredde), i 2001. Disse blev efterfulgt af EJ1N-serien (4 loops i 31 mm bredde) i 2006, hvilket yderligere øgede kontrolydeevnen og gav større pladsbesparelse. Det seneste skud på stammen i NX-TC-serien er en ny generation af smarte enheder, der er designet til at opnå optimal og automatisk temperaturregulering uden menneskelig indgriben. Fra nu af bliver alle justeringer, der typisk blev foretaget i marken af eksperter, automatiseret ved hjælp af kunstig intelligens.