Milwaukee har sendt en ny slagskruemaskine på gaden, der anvender den såkaldte fluid-drive teknologi. Teknologien bruger en hydraulisk slagmekanisme i stedet for den traditionelle med ”hammer og ambolt” til at skabe det nødvendige drejningsmoment. Her undgår man, at metal støder mod metal, og det får kort sagt maskinen til at arbejde flydende med mindre støj og færre vibrationer, samtidig med at topmomentet fastholdes i længere tid.
Samtidig gør den kompakte størrelse den nem at transportere og mere komfortabel at anvende i længere perioder.
Den nye M12 slagskruemaskine er kompatibel med et af branchens største batteridrevne kompaktsystemer, der nu består af mere end 75 elværktøjer, der drives af samme batteri.