Svenske Addiva Production designer og fremstiller styretavler og tavleanlæg. Det er lykkedes at halvere den mekaniske produktionstid blandt andet ved at installere en ny bearbejdningsmaskine. Med en Perforex bearbejdningsmaskine har virksomheden automatiseret en del af produktion, med forbedret lønsomhed og konkurrencekraft som følge.
– Indledningsvist var vi skeptiske. Vi troede, at automatisering kun var for virksomheder, der producerer store partier, hvor vi primært udfører enkeltstyksproduktion. Det var derfor ikke en investering, vi havde diskuteret tidligere, siger Addivas adm. direktør Jonas Strand.
Addiva Production har installeret en Rittal Perforex BC1007, som udfører den ønskede bearbejdning af plader og skabslåger. Det handler blandt andet om at lave udskæringer til display og om at foretage fræsninger og trådning med høj finish. Virksomheden har også valgt at komplimentere Perforex med montagebordet Assemblex 300ENH og opstilling til opbevaring af ark og transportvogn.