Lysstyring er i dag mere end blot at spare på energien. Der er kommet mere fokus på HCL (Human Centric Lighting) ved døgnrytmelys og derfor ikke blot den energi, vi betaler for, men også vores egen energi og velvære.
Med UPRTek MK350S Premium fra Elma Instruments kan alle parametre for belysningsanlægget måles, logges over en arbejdsdag og dokumenteres. Men alle gode intentioner kræver, at belysningsanlægget rent faktisk leverer, hvad der forventes. I alt for mange tilfælde stoler man blot på databladet og får ikke det belysningsanlæg, man har forventet. Det gælder for så vidt lige fra simpelt lysniveau til avanceret og reguleret belysningsanlæg.
MK350S Premium fra Elma Instruments måler alle relevante parametre i belysningsanlægget. Lux, farve-temperatur, farvegengivelse inkl. ny TM30-18, flicker samt mange andre værdier. Seneste tilføjelse er HCL, Human Centric Lighting, altså værdier for døgnrytmestyret lys. MK350S Premium kan logge værdier direkte i instrumentet, f.eks. over en arbejdsdag, så alle niveauer kan følges, dokumenteres og eventuelt justeres. Instrumentet har et bredt anvendelsesområde: indregulering, fejlfinding, lysdesign, kvalitetssikring og dokumentation.
Det har desuden et væld af specialfunktioner, som gør instrumentet velegnet til f.eks. måling af PAR-værdier for vækstlys i drivhuse og BlueRay-pct. på f.eks. museer for vurdering af lysets nedbrydning af malerier og andre kunstskatte.