Den lokale el-installatør Lund El Hals ApS i Hals blev den 1. oktober en del af den landsdækkende el-installatørvirksomhed Mariendal El-Teknik A/S.
Lund El Hals ApS fortsætter fra lokationen i Hals som en del af Mariendal El-Teknik A/S. Herfra bliver den tidligere ejer, Michael Lund Jensen og de lokalkendte elektrikere ved med at servicere kunderne i lokalområdet.
Afdelingen i Hals bliver organisatorisk tilknyttet Mariendals afdeling i Vester Hassing, hvor ledelsesopgaven fremover bliver delt mellem nuværende afdelingsleder Palle Kristensen og Michael Lund Jensen.