Hvis man har købt taglampen Hanging No.5, No.9 og en lang række flere nummerbetegnelser, fra svenske Bergman Lights, skal man sende den retur. Lampen kan være direkte livsfarlig, oplyser det svenske Elsäkerhetsverket.
Lampen er ganske enkelt konstrueret helt forkert, så man kan komme til de spændingsførende dele, også når man har isat lyskilde. Der er nedlagt salgsforbud. Bergman Light er, foruden at skulle tage alle lamper retur, også blevet pålagt selv at informere om de farlige lamper.