På den seneste udgave af Vejbelysningens Dag var kombinationen LED, tordenvejr og transientbeskyttelse et hot emne. På gårsdagens udgave af den velbesøgte dag (140 deltagere) var det såmænd på banen igen – og med lidt af den samme iver og forskellige tilgang. Men det kommer næppe til at gentage sig. Det har Sikkerhedsstyrelsen sørget for – mere om det senere.
Ingen er i tvivl om, at et lynnedslag tager livet af den elektronik, som sidder i et LED-armatur, og alle kan nævne Esbjerg som skrækeksempel. Her tog et lynnedslag livet af cirka 500 nyopsatte LED-armaturer – med en stor regning til følge. Men har der egentligt så været så mange andre tilfælde?
Eller er det i virkeligheden mere en debat mellem den teoretiske risiko for lynnedslag baseret på lynstatistik og så den praktiske viden? Jo, det kan ske, men risikoen er så uendelig lille, at det er spild af ressourcer.
I Holbæk, hvor man har tilbagekøbt sit anlæg – i øvrigt var netop tilbagekøb og efterfølgende drift- og vedligeholdelsesudbud tema for et indlæg af kontorchef i ÅF Lighting, Kenneth Munck – havde projektleder Erik Knudsen slet ikke hørt om problematikken i forbindelse med tilbagekøbet af anlægget. Ingen af de 8.000 LED-armaturer, der nu har siddet op i 3-4 år, har i øvrigt været ramt.
Kim Bertelsen, direktør for Global Lightning og Allan Hvistendal Madsen, ingeniør fra Desitek, var i deres fælles indlæg varme fortalere for en kombination af risikoanalyse og transientbeskyttelse. Risikoanalysen er baseret på DMI-tal for lynnedslag, der ikke er ens i hele landet.
Man skal man tage med, om der tale om meget dyre armaturer eller kritisk belysning, og når det hele er samlet, har man et overblik over, om anlægget bør beskyttes mod transienter eller ej.
Og så er vi tilbage ved Sikkerhedsstyrelsen. For en repræsentant fra dem kunne under en paneldebat skære klart igennem. Fra den 1.juli – altså om præcis en måned, kommer der nye regler, som er ganske klare. Hvis ikke man foretager en risikoanalyse, så skal man have transientbeskyttelse.