Lyskilder er blot ét blandt mange emner, man skal tage højde for ved udendørsbelysning. Nu holder Dansk Center for Lys et to-dages kursus med fokus på netop udendørsbelysning.
Inden for rammen ”god udendørs belysning” gennemgår man de overordnede regler i Håndbog Vejbelysning af april 2015 og hører en række af Danmarks førende eksperter holde indlæg om grundbegreber, lyskilder, projektering, udbudsjura & udbud i praksis, lysdesign & æstetik, regulering og styring.
Deltagerne får ”hands-on”, skal på aftenprojekttur og afslutter med en test af det lærte.
Kurser finder sted den 13.- 14. september. IDA Mødecenter, København. Mere info centerforlys.dk