UniLock adgangskontrol kan nu sende hændelser med SIA protokol til kontrolcentraler. Kontrolcentraler kan således varetage overvågning af bygninger med UniLock adgangskontrol.
Eksporterede hændelser indeholder identifikation og beskrivelse af både hændelse og sted, hvilket giver stor frihed til at aftale specifikke forholdsordrer for, hvordan kontrolcentralens vagtpersonale skal reagere på hændelser. Kontrolcentralens vagtpersonale kan således overvåge udvalgte UniLock hændelser og videregive individuelle beskeder til de korrekte personer som for eksempel kundens driftspersonale, installatørens vagtpersonale, vagt/vægter mv.
Individuelle beskeder kunne for eksempel være, at når der opstår “dør tvangsåbnet” fra hovedindgangen, modtager pedellen et opkald, og når der opstår “dør tvangsåbnet” fra et internt klasselokale, så modtager pedellen en mail.