I ugens første dage, frem til onsdag, besøgte en højtstående delegation fra Kinas energiministerium 16 udvalgte, danske kraftværker. Baggrunden var, at de skulle have inspiration til, hvordan de bedre kan udnytte den omfattende kinesiske vindproduktion. Mere end en femtedel af Kinas vindproduktion blev i første halvdel af 2016 ikke udnyttet. En mængde, der svarer til hele Danmarks samlede årlige el-forbrug.
Over de tre dage udvekslede Energistyrelsen i samarbejde med blandt andet Danmarks Tekniske Universitet, Dansk Industri og to kraftvarmeværker viden om værkernes fleksibilitet og design af et el-marked, der skaber incitament til fleksibilitet, med den kinesiske delegation.