Hywind Scotland Pilot Park bliver verdens første flydende vindmøllepark, der består af fem vindmøller og har en kapacitet på 30 MW. Parken kommer til at ligge 30 km uden for Aberdeenshires kyst. Strømmen fra den nye type park kommer i land via Nexans kabler, som har været til test på et prøveanlæg siden 2009.
Off-shore kablerne skal fremstilles i norske Halden, og skal være klar til levering i 2017.
Pilotanlægget kan levere strøm til 20.000 husstande, og skal bane vejen for flere og større flydende vindmølleparker.