
En vigtig i klimakampen er lagring af CO2. Det kan både foregå på land og i kystnære områder. Der er dog et stykke vej til det blive en realitet, og man skal igennem flere processer.
En af dem er høring og borgermøder i de berørte områder.
Energistyrelsen har udviklet et forslag til, hvordan afgrænsningen af den strategiske miljøvurdering (SMV) for CO2-lagring på land og kystnært kan se ud. Det er nu muligt for offentligheden at komme med kommentarer og stille spørgsmål til forslaget.
Konkret har afgrænsningen til formål at fastlægge miljøvurderingens indhold og detaljeringsgrad for de væsentligste miljøemner, som planen for udbuddet kan påvirke miljømæssigt.
Planen for udbuddet omfatter de otte arealer: Stenlille, Havnsø, Rødby, Gassum, Thorning, Jammerbugt, Lisa og Inez.
Der foregår to afgrænsninger samtidig. Det drejer sig om afgrænsning af miljøvurderingen af plan for udbud og afgrænsning af miljøvurderingen af bekendtgørelse for pilot- og demonstrationsprojekter for geologisk lagring af CO2 på land og kystnært.
Bekendtgørelsen vil danne lovgrundlaget for at muliggøre tidsbegrænsede pilot- og demonstrationsprojekter med injektion på under 100 kt CO2, for geologisk lagring af CO2 på land og kystnært i de samme geografiske områder som plan for udbud.
Energistyrelsen afholder fire borgermøder fordelt på de områder, der er omfattet af planen for buddet:
14/11: Borgermøde i Rødby
15/11: Borgermøde i Havnsø
16/11: Borgermøde i Viborg
17/11: Borgermøde i Hanstholm
Den næste offentlighedsfase vil blive gennemført i løbet af medio 2023. Borgere, erhvervsliv og myndigheder vil her få mulighed for at komme med spørgsmål og kommentarer til Energistyrelsen endelige forslag til miljøvurderingen af planen og bekendtgørelsen.
Kilde: Energistyrelsen

