Cirka 47.000 ejere af solcelleanlæg, vindmøller eller biogasanlæg kan se frem til en regning fra Energistyrelsen.
Kravet om tilbagebetaling gælder for dem, der har et anlæg, som er godkendt til et pristillæg med fast afregningspris, og som har en overskudsproduktion. Overskudsproduktionen er forskellen mellem, hvor meget strøm man producerer og hvor meget strøm, man selv bruger.
Ordningen er imidlertid ikke designet til at håndtere en meget høj elpris gennem en længere periode, som tilfældet har været i store dele af 2022.
Støtteordningen med den faste afregningspris fungerer på den måde, at anlægsejerne får et fast beløb for deres overskudsproduktion, uagtet elprisen. Ordningen tager imidlertid udgangspunkt i, at perioder med meget høj elpriser udlignes med de perioder, hvor elprisen er tilsvarende lav, men da der i en meget lang periode ikke har været lave elpriser, er der udbetalt for meget, mener Energistyrelsen.
De anlægsejere, der nu skal betale penge tilbage, er dem, der har fået udbetalt den fulde markedspris, som i en periode vedvarende har ligget over den faste afregningspris, der indgår i deres støtteordning.
– Priserne på el har ligget på et ekstraordinært højt niveau i et stykke tid, og det har medført, at en række anlægsejere har fået udbetalt mere, end de er berettiget til. De har investeret i deres anlæg under forudsætning af, at de får en fast pris for den strøm, de ikke selv bruger. Dermed er de garanteret en vis indtægt for overskudsstrømmen, uanset hvad elprisen er. Det betyder dog også, at vi nu må opkræve, hvad de har fået udbetalt for meget, siger vicedirektør i Energistyrelsen, Stig Uffe Pedersen.
I gennemsnit vil det være 1.600-1.800 kr. pr. anlæg, forudser styrelsen, der påpeger,
Anlægsejere er ikke tvunget ind i ordningen, og man kan derfor også framelde sig den. Konsekvensen er, at man selv skal indgå en aftale med en produktionselleverandør, og selv betale de udgifter, der ligger i at sælge overskudstrømmen til nettet.
Kilde: Energistyrelsen
