FLIR FX, der forhandles af Elma – er et multifunktions High Definition kamera til indvendig/udvendig overvågning, sport og action eller som køre-kamera til montering i bilen.
Anvendes kameraet til indvendig eller udvendig overvågning, tilsluttes kameraet til et trådløst netværk og inden for fem minutter har man etableret et intelligent overvågningssystem. Via markering af en ”alarmzone” kan man få advisering til sin smartphone eller tablet, såfremt der er aktiviteter i denne. Det er også muligt at få adviseringer på baggrund af lyd, temperatur eller fugt ændringer samt to-vejs audio.
Aktiviteter/alarmer gemmes som standard i 48 timer i en krypteret ”FLIR CLOUD” (internet lagerplads), som man får tilgang til – hvorend i verden man end befinder sig. FLIR FX har som markeds eneste ”RapidRecap”. En funktion, som gør det muligt at gennemse flere timers optagelse på kun få sekunder, alle bevægelser i tidsperioden vises samtidig med en tidsmarkering.
Samme kamera kan også anvendes som ”Action/Sports” kamera. Som tilbehør kan man købe et plasthus til montering på hjelm, ski, båd, selfie stang eller lignende. Vandtæt til 10 meters dybde og en optage hastighed på 120 billeder i sekundet. Ønskes kameraet at blive brugt som ”kørselskamera” kan man som tilbehør købe et sugekopsystem. Når kameraet er tilsluttet bilens 12V, vil det automatisk optage ved kørsel, men også hvis bilen er parkeret og bliver påkørt. Optagelser af action/sport eller bilkørsel gemmes på SD-kort.