
Nødstrømsløsninger er ikke one-size-fits-all. Det kræver grundig research og kendskab til området at vælge en back-up-løsning, der passer præcis til din virksomheds behov. Derfor har power management-virksomheden Eaton udarbejdet en ny praktisk UPS-guide, der skal give bygningsejere og virksomheder basisviden om UPS, så de lettere kan vælge den rigtige løsning.
I guiden, der hedder Fundamentals of critical power, trækker Eaton på sin mangeårige erfaring inden for nødstrømsløsninger. Guiden giver basal viden om nødstrømsløsninger og gennemgår vigtige UPS-terminologier, så du er godt klædt på til dit allerførste møde med en UPS-specialist og kan få mest muligt ud af rådgivningen.
Her er det ifølge Jens Brix, der er projektleder for Large Systems Group hos Eaton i Danmark, vigtigt, at alle involverede parter taler på samme niveau.
Når først virksomheder har indblik i, hvorfor der er behov for UPS-systemer, og hvilken teknologi, der ligger bag, er de bedre rustet til at forstå, hvorfor en rådgiver eksempelvis foreslår én UPS-løsning frem for en anden. Guiden, vi har udarbejdet, træder så at sige et skridt tilbage og forklarer, hvordan forskellige offline-, online interactive- og online-UPS-topologier løser de ni mest udbredte udfordringer med strømforsyning, som virksomheder står over for.
Fundamentals of critical power dykker derfor ikke ned i hver eneste tekniske detalje, men giver bygningsejere og virksomheder en letlæselig guide og praktisk indføring i det store UPS-landskab. Guiden indeholder blandt andet seks trin, der hjælper med at skræddersy et UPS-system til din virksomheds behov. Herudover tager guiden også fat om klassiske UPS-problematikker, og hvordan de kan løses.
Endelig giver guiden indsigt i vigtige emner som for eksempel fleksibiliteten ved modulære UPS’er og redundans, cybersikkerhed og avanceret strømstyringssoftware samt nyttig baggrundsviden om compliance.

