På næste fredag træder EUs nye personforordningsdirektiv GDPR i kraft, og det kan udløse noget nær et mareridt for alle, der ejer et overvågningskamera. Enhver, der går forbi et af de cirka 1,5 million kameraer, der sidder her i landet, har ret til at få udleveret billeder – foto såvel som video. Det ændrer GDPR sådan set ikke på, for den ret har man også i dag. Men – opmærksomheden er skiftet. Med den megen omtale af GDPR er den såkaldte borgerindsigt kommet frem i lyset. Og det er risikoen for chikane, der skræmmer mange virksomheder.
For det er utroligt krævende at opfylde ønsket om at udlevere materialet, fordi optagelserne ikke må vise andre end den, som har bedt om optagelserne. Alle andre skal skærmes af. Og en tommelfingerregel inden for overvågningsbranchen siger, at det tager én time at behandle ét minuts optagelse. Og så er det bare at gange op. Selv korte indkøbsture kan således resultere i mange – rigtig mange – timers arbejde.
Og der er ingen kære mor – hverken tidspres, økonomi eller “det er besværligt” er et argument for ikke at udlevere optagelserne.