
Da bredbåndspuljen hjemmel i finansloven år for år, skal der laves en ny bekendtgørelse år efter år. I 2022-udgaven er der sket nogle ændringer i forhold til tidligere.
Blandt andet er det nu muligt for enkel-adresser under visse omstændigheder at søge om tilskud. Det har ikke været muligt tidligere. Her skulle man slå sig sammen i puljer for at søge.
Der indføres også en pointmodel. Det er et nyt kriterie, som vil tilgodese spredt beliggende tilskudsberettigede adresser, der har sværere ved at finde adresser at slå sig sammen med. Der indføres endvidere et nyt kriterie i stedet for de to eksisterende kriterier om ekstra egenbetaling og totalprisen pr. tilslutning.
Der er ligeledes ændret på grænsen for at modtage støtten. I år må der på en adresse højest være adgang til 30 Mbit/s download og 5 Mbit/s upload. Hidtil har grænsen været sat ved højst adgang til 10 Mbit/s download og 2 Mbit/s upload.
Egenbetalingen er ligeledes ændret. Tidligere har det været på mindst 4.000 kr. i gennemsnit. Nu er grænsen ændret til mindst 2.000 kr.
Kilde: Energistyrelsen

