
Boligen skal være mere komfortabel, når vi kaster penge efter at renovere vores hjem. Det viser en ny undersøgelse, som Kantar Public har foretaget for Gjensidige og NRGi.
Den helt store taber, hvis man skal tro undersøgelsens resultater, er klimaet. Kun fire procent af de mere end 1.000 adspurgte, vægter klimahensyn i top, når de skal vælge renovering. Det står i skærende kontrast til komforten (33 %)
Også energirenovering er sakket bagud, selvom det område stadig er attraktivt (23%), og er det, som danske boligejere sætter op på 2. pladsen i analysen.
Ifølge energikonsulent i NRGi, Bo Halm Andersen, er opmærksomheden på energiforbedringer trådt i baggrunden i takt med, at både inflationen og prisen på energi den seneste tid er tilbage på et mere moderat niveau.
– Selvom prisniveauet i samfundet nærmer sig det, vi tidligere har været vant til, vil jeg gerne opfordre til, at danskerne fortsat overvejer, om klimavenlige forbedringer af boligen giver mening. At gøre sin bolig mere klimavenlig vil ofte både gøre den mere komfortable, men lige så væsentligt være med til enten at øge eller fastholde værdien af boligen. Derudover vil langt de fleste energiforbedringer også være med til rent faktisk at sænke de løbende forbrugsomkostninger.
Kilde: Gjensidige

