Gennem mere end 150 år er de dygtigste nyuddannede håndværkere blevet hyldet på Københavns Rådhus, hvor de får overrakt sølv- eller bronzemedalje for en særdeles veludført svendeprøve. Desuden bliver der uddelt legater. Hendes Majestæt Dronning Margrethe har videreført Kongehusets tradition med at deltage i ceremonien og hilse på de dygtige håndværkere.
– Danmark har et kæmpe behov for dygtige håndværkere. Og her har vi en gruppe af unge, der ikke bare har taget den slagne vej. De har valgt en exceptionel vej, og det har de gjort exceptionelt godt – de har taget Danmarks fremtid i deres hænder. Det er dét, vi fejrer med medaljeuddelingen. Sådan siger Christoffer Susé, administrerende direktør i Håndværkerforeningen København.
Medaljefesten bliver arrangeret i et samarbejde mellem Håndværkerforeningen København og de storkøbenhavnske skoler Next – Uddannelse København og TEC – Technical Education Copenhagen.
De elektrikere, som blev hyldet, var:
– Bjørn Anker
– Ian Blixenkrone-Møller
– Steffen Johansen
– Jacob Lykke Sørensen
– Peter Aagesen
– Flemming Iven Wahl
– Nicklas Rosenstjerne Kølle
– Kasper Olesen Saltoft Koch
– Andreas Wain Uggen
– Philip Sander Laursen Møller